REGLER

 
18-11-2017 10:00 | Rytmisk fællesdag på Stålværket
01-12-2017 17:00 | Åbning af Vardes Julekalender med underh
11-12-2017 19:00 | Julekoncert i Kulturhuset med klaverelev
11-12-2017 19:00 | Julekoncert på Varde Gymnasium


 
Tilmelding til sæson 2017-18
Du kan melde dig til fra den 1. april 2017.

Musik & Billedskolens regler

Tilmelding til Musik & Billedskolen er bindende.
Se endvidere punkterne Prøvetid for nye elever og Udmeldelse.

Optagelse
Vi optager nye elever i den rækkefølge som de tilmelder sig. Vi sætter dig på ventelisten hvis holdet er overtegnet.
Vores nuværende elever, elever på orlov og elever på venteliste har fortrinsret hvis de ønsker at fortsætte, men de skal huske at melde sig til igen inden den 28. maj 2017.
I slutningen af juni får alle en mail med besked om de er optaget eller ej.
 
Prøvetid for nye elever
  • Nye elever og elever der skifter lærer har en prøvetid på 9 uger. Det er bindende at betale for denne periode.
  • Hvis du melder dig ud inden for prøvetiden, skal du skrive eller maile til Musik & Billedskolens kontor inden udløb af prøvetiden.
Udmeldelse
  • Hvis du melder dig ud, skal du altid skrive eller maile til Musik & Billedskolens kontor.
    Du kan altså ikke melde dig ud gennem din lærer.
  • Hvis du melder dig ud efter prøvetiden, skal du betale for den rateperiode du har påbegyndt plus et udmeldelsesgebyr:
    Soloelever 900,- kr. og elever på instrumenthold 500,- kr.  
  • Vi skal modtage din udmeldelse per mail senest den 27. oktober 2017, den 15. januar 2018 eller den 16. marts 2018.
  • Hvis du melder dig ud inden undervisningsstart skal du betale et gebyr svarende til 1. rate.
  • Hvis du flytter fra kommunen, skal du ikke betale et gebyr.
Ventelisten og ledige pladser
  • Vi mailer til dig når der er en ledig plads hvis du står på ventelisten.
  • Den elev der har stået længst tid på ventelisten, får tilbudt pladsen.
Information og kommunikation med elever og forældre
Når vi har en besked til dig eller dine forældre, så sender vi en mail eller sms.
Det er vigtigt at I får vores information. Derfor har I ansvaret for at lægge korrekte informationer ind på vores administrationsprogram SpeedAdmin:
  • Mobilnummer
  • Mail
  • Klassetrin for det nye skoleår
Elevens fravær
Hvis du er syg eller ikke kommer til undervisningen, skal du melde afbud til læreren. Du får ikke denne undervisning erstattet.
 
Lærerens fravær
Hvis din lærer ikke underviser som planlagt, får du eller dine forældre besked på en af følgende måder:
  • ved sms
  • gennem skolen
  • ved en opringning
For elever fra 7. klasse og opefter sender vi kun en sms i tilfælde af afbud.
 
Tilbagebetaling
En eventuel tilbagebetaling sker efter sæsonafslutning i juni 2018. Beløbet indsættes på din NEM-konto.
 
For soloelever
Du får penge tilbage hvis du har fået undervisning i mindre end 34 uger.
Modtager du undervisning hver 14. dag (voksenelever) får du penge tilbage hvis du har fået undervisning i mindre end 17 uger.
 
For holdelever gælder
Du får penge tilbage hvis beløbet for den manglende undervisning er over 150 kroner.
For kortere forløb på 8 lektioner skal beløbet blot overstige 75 kroner.
 
Blå Dage
De Blå Dage ligger i perioderne:
11. til 14. december 2017
17. til 20. april 2018
28. maj til 31.maj 2018
 
På Blå Dage er der ikke sædvanlig undervisning. Dette gælder også for Billedskolen.
Dagene bruges primært til:
· jule-, forårs- og skolekoncerter
· workshops
Det kan forekomme, at en elev ikke har et tilbud om en aktivitet i en eller flere af de pågældende perioder.

Fotografering
Med min tilmelding giver jeg tilladelse til, at Musik & Billedskolen må anvende fotos og video af tilmeldte på vores hjemmeside, sociale medier og trykte publikationer.