TALENT PÅ VEJ

 
29-05-2017 19:00 | Klaverkoncert på Stålværket
29-05-2017 18:30 | Forårskoncert i Smedeværkstedet
29-05-2017 18:30 | Forårskoncert i Smedeværkstedet
29-05-2017 18:30 | Forårskoncert på Starup-Agerbæk skole


 

Talent på vej

 

Musik & Billedskolens talentlinjer er for de elever som har evnen og viljen, og som gerne vil arbejde intenst med musikken.

 

På talentlinjen får du længere undervisningstid på dit instrument, og du må regne med en ekstra indsats til øvning. Det er vigtigt at din familie støtter dig med hensyn til opmuntring og øvning.

 

Hvem bliver optaget?

Da vi har et begrænset antal pladser, kan det ske at du ikke bliver optaget første gang du søger, selvom du er kvalificeret. Vi vurderer alle ansøgere og optager de bedst kvalificerede.

 

Målgruppe

Elever til og med 8. kl. der har spillet mindst 3 år.

 

Indhold

  • 35 min. soloundervisning
  • Kammermusikmodul
  • Elevkoncerter i hele Varde kommune

Vi lægger vægt på følgende til optagelsesprøven
Beherskelse af instrumentet/stemmen. Vi vil gerne høre, at du elsker at spille på dit instrument.

 

Varighed

To år

 

Tilmeldingsfrist

Torsdag den 26. januar 2017


Optagelsesprøve

Torsdag den 6. april 2017.
Til optagelsesprøven vil vi gerne høre:

  • To solostykker af forskellig karakter (for guitarister skal det ene musikstykke være en enstemmig melodi)
  • Én skala efter eget valg i én eller to oktaver
  • En lettere prima vista opgave (prima vista betyder at du spiller direkte efter en node uden forberedelse)
    Se eksempler på prima vista opgaver for klaver,
    sang, violin, blokfløjte, guitar, tværfløjte og cello

I forlængelse af den musikalske del af optagelsesprøven vil vi gerne høre lidt om dig. Det bliver en kort samtale eventuelt sammen med dine forældre.

 

Senere samme dag får du besked på om du er optaget.

 

Du bliver optaget for 2 år.

Ønsker du herefter at fortsætte på Talent på vej eller Den klassiske talentlinje, skal du til en ny optagelsesprøve.

 

Andet

Du betaler almindelig takst, den ekstra undervisning er gratis.
Har du spørgsmål til talentlinjen kan du spørge din lærer eller skrive til Henrik Gantzel på heng@varde.dk
Tilmelding

Tilmeldingen til talentlinjen sæson 2017-18 er lukket.

Det bliver muligt at tilmelde sig igen i januar 2018.